Roning i inriggere

RONING – IKKE BARE EN BÅD OG EN ÅRE

To typer
Klubben har to typer robåde; inriggere og scullere.
Sculleren er den mest kendte. Det er den man ser til f.eks. OL. Den kaldes også en out-rigger, fordi riggen (der hvor åren sidder) sidder et stykke ude fra skroget. Outriggere roes som regel med to årer pr. mand.
En sculler kræver stille vand, og det er en mangelvare i Køge Bugt. Derfor tager vi også gerne til andre klubbers farvand en gang i mellem.

Sculler på tur
Sculler

Inrigger klar til tur
Inrigger
Den mest almindelige båd i de danske roklubber er inriggeren. Det er en meget stabil båd, der er god til de fleste slags vejr. Inriggere findes i to størrelser; toer med styrmand og firer med styrmand. Man skifter plads et par gange i løbet af en tur, så alle får siddet på alle pladser.
Roning er en social sport, hvor man sagtens kan snakke sammen undervejs. Nogle vælger dog længere ture med tempo, så pulsen kommer i vejret. Det er god motion for hele kroppen.Daglig roning
På en normal aften er man klar i klubben kl. 18.30 og kigger på vejret. Så sætter man rohold efter roernes ønsker. Nogle kommer for en kort hyggetur, mens andre vil have en længere, hårdere træningstur.
Efter roning vasker vi bådene og slapper lidt af i klubben.
Et par dage om ugen er der også roning tidligt om morgenen og om formiddagen.

LANGTURSRONING! HVAD ER DET – ER DET MON NOGET FOR MIG?

Langture
En langtur er en tur ud over vores daglige rofarvand. Enten ved at ro langt væk fra klubben eller køre vores både til et andet sted.
Langture tager ofte flere dage, hvor vi ror fra klub til klub, en inrigger kan nemlig laste telt, udstyr og mad til flere dage.
Det er en meget aktiv form for friluftsferie. Bortset fra aftenerne på turene, hvor man som regel er dejligt træt…

Langtursroning er en kombination af sport, ferie, hygge og oplevelser i det fri, der foregår i såvel inrigger som kajak. Både for de øvede kaproere til de uøvede motionister i alle aldre. Og når der menes alle, ja så menes der alle, det er ikke et krav at man er roer, eller roer med på vandet. Det er meget almindeligt at folk følger med på landjorden på cykel eller i bil. Det er en utrolig fleksibel form for oplevelser i det fri.

For nye eller uerfarne inden for dette, kan det anbefales at starte med de kortere ture, som endags- eller weekendture med en eller to overnatninger undervejs. For de mere fuldbefarne langtursroere ligger der udfordringer nok, de tager gerne af sted en uge eller to, flere af klubbens medlemmer har taget turen rundt om sjælland.
Det kan være værd at nævne at klubben har et medlem, der har gjort det i kajak. Nogle tager det mere med RO end andre, fra at dele turen op i etaper over nogle år, til at gøre det på under en uge, alt efter hvad man er til og hvilke kræfter man ønsker at lægge i langtursroning.

Inrigger på langtur
Skønne omgivelser

Langtursroning er en af dansk ronings absolutte kronjuveler!
Den danske kystlinje med fjorde, bælter og et utal af små og store øer, er ideel til, at man kan få nærmest uendelige oplevelser ved at opleve landet fra vandsiden i de sødygtige inriggere. Her kombineres naturoplevelser, lejrliv og kammeratskab med tilfredsstillelsen ved at bevæge sig frem for egen kraft igennem vandet i kraftfulde rytmiske bevægelser akkompagneret af fuglene og havets dybe åndedrag. For mange bliver det en livsstil, der kan dyrkes højt op i alderen. Langtursroning kan dyrkes på mange niveauer – lige fra roholdet, der bevæbnet med madpakke og kaffekande bruger en eftermiddag på at stresse af, ved at stikke stævnen lidt udenfor klubbens daglige rofarvand – og helt op til de store arrangerede fællesture, hvor en busfuld roere kører til Spanien eller Nordkap med en bådetrailer. To andre modpoler er dem, der dyrker det som ekstremsport, hvor det gælder om at komme Sjælland rundt på kortest tid, – og dem, der dyrker ‘kultur-roning’, hvor man tager sig tid til at besøge seværdighederne, hvor man kommer frem. MTU, kredse og klubber arrangerer hvert år små og store ture til mange forskellige destinationer, og for de mange, der selv kan og vil, er der rige muligheder for enten at låne både i andre klubber eller nogen af forbundets udstationerede både. Såvel i indland som i udlandet.

· “Kun en tåbe frygter ikke havet!”
· “Naturen skal behandles med omtanke, så man er velkommen en anden gang!”
MTU sætter en ære i at være med til at holde langtursstyrmandsuddannelsen ajour, så der både er fokus på sikkerheden og miljøet. Vi vil gerne være med til at trække grænserne for, hvor vores rettigheder og pligter som brugere af naturen går. – Så vi fortsat kan dyrke langtursroningen i fuld samklang med såvel de andre naturbrugere som myndighederne.

Nakskov kaproning

Kaproning? Nej! Men langdistancekaproning….! ????

Lidt om at ro stærkt, at give den daglige roning lidt krydderi, at have “gode ben”, at være ræv i en rævejagt og blive nummer sidst i en konkurrence.
Af Leif Thygesen,
Nakskov Roklub.

Langtur og kaproning er normalt to uforenelige størrelser, ikke desto mindre er det en kombination af disse to ting, som der bydes på, når MTU i samarbejde med forskellige klubber inviterer til langdistancekaproninger.

Alle kan deltage.
Langdistancekaproning, er det ikke sådan noget med nogle, der ror så… stærkt? Jo, det er det!
Når “de store drenge og piger” trykker til, og vejret er i orden, ror de 25 km. på under to timer, – og det er stærkt, Men man behøver ikke at ro så hurtigt for at deltage. Langdistancekaproning er for alle, og med mindre man vil stille op i en af eliteklasserne, tildeles man handicap ud fra køn og alder.
Kan man ro 10 eller 25 km. i et stræk, kan man også ro en langdistancekaproning – Det er nok bare ikke lige den dag, I skal vælge til at gå i land midt på turen. Til gengæld må I skiftes til at styre lige så meget, I vil.

Krydderi på hverdagen.

At stille op til en langdistancekaproning giver også de daglige roture lidt krydderi. Der er noget at forberede sig til, og selv om man ikke behøver at træne meget flere gange om dagen – hårdt og målrettet, så er det, at man skal stille op, måske lige den faktor for at man kommer ud at ro, også selvom vejret er lidt dårligt, eller at man får roet lidt flere kilometer, end man plejer.

“Gode Ben”

Som cykelrytterne oplever man dage, hvor man har “gode ben” og dage, hvor man føler, at man virkelig knokler uden, at bådens tempo yder èn retfærdighed. Det lærer man at leve med, og den dag hvor man er oplagt, vejret er med èn, og der virkelig er glid og hastighed i båden, opdager man, at man faktisk kan ro hurtigere, end man ellers troede.

opløb før målstregen

Den første langdistancekaproning.

Og så kommer den første langdistancekaproning. Og jo, det kan godt være en lidt “syret” oplevelse. De øvrige deltagere er venlige folk og lader jer starte først, og så kommer de ellers med to minutters mellemrum. Nu lærer du, hvordan ræven har det, når der er rævejagt, og det stakkels dyr bliver jaget af en flok hunde.
Men tro mig, jeg har selv prøvet det flere gange. Man overlever, og bagefter kan man da godt være en smule stolt over i det hele taget at have gennemført. Og når I så ser på jeres placering, så husk lige, at der er ca. 140 roklubber i Danmark, der havde mulighed for at stille op, så selvom I “kun” er blevet nr. 20, så er det faktisk godt.
Og er der nogen, der har ondt i r…. af, at I måske er endt på sidste pladsen, så kan de jo bare stille op og gøre det bedre!

LANGTURSKAPRONING, DEN ULTIMATIVE UDFORDRING

Langturskaproning er langdistancekaproning, ud over det normale farvand for den klub der afholder kaproningen. Og er for mange den mest ultimatime udfordring inden for kaproning, da den oftes er væsentlig længere end en langdistancekaproning. I Danmark afholdes der to langturskaproninger af maraton distance, hver på 42 sømil ( 78km ). Og Open sea challenge Fyn. Fyn rundt. Hvor der også konkurreres i kajakke