Om Klubben

Motion og gode oplevelser
Roning i Greve Roklub er motion kombineret med socialt samvær og gode oplevelser. Klubben blev startet i 1972 og vi er i dag ca. 90 medlemmer fordelt på alle aldersklasser.
Vores klubhus ligger i Mosede havn og vi har stue, køkken, motionsrum, baderum, sauna og bådehal. Vi ejer selv vores klubhus og vores både som vi sætter en ære i at holde i god stand.

Vi har flere bådtyper:
Inriggere: Robåde med 2 roere og 1 styrmand, eller 4 roere og 1 styrmand.
Kajakker: Enkeltmands og dobbeltkajakker.
Singlescullere og SUP boards
Åbn billede
Udsigten fra vores romaskiner

Vi ror til daglig i Køge Bugt hvor vi har vores egen bro.
Sæsonen starter ca. primo april med standerhejsning og slutter ca. ultimo oktober med standerstrygning.
Vi bruger holdsport appen til at tilmelde os de forskellige aktiviteter.

Vinteren
I vintermånederne er der en ugentlig klubaften, svømmetræning i Greve svømmehal og i klubben træning i roergometrer/kajakroergometer, Rospinning og m.v.
Det er også der vi i fællesskab vedligeholder bådene.