Greve Roklub blev kåret som årets idrætsforening 2026 ved Greve Awards i Porten 30/4-26. Ved samme arrangement var klubbens rochef Anja Revall nomineret til årets idrætsleder.
Greve Roklub blev hædret for deres mangeårige arbejde med at skabe en forening, hvor både motion og sociale aktiviteter er for alle, også når man ikke længere kan komme ned i en robåd.
Vi er stolte over at få den anerkendelse af klubbens arbejde og de aktiviteter vi står for. Rosporten i både inrigger og kajak rækker ud til alle og giver mange gode oplevelser i naturen, samt et fantastisk socialt netværk og sammenhold. Der foregår noget i roklubben hver dag, morgen, middag og aften året rundt.
Nu hvor sæsonen 2026 er startet er vi klar til at tage imod alle som har lyst til at dele oplevelserne med os. Vi holder åbent hus 9/5-26 kl. 10 – 14, hvor det er muligt at få en prøvetur.

