 Forside |
|
|||||||||
Historier fra klubbenSe ældre historier...
Grill-mad og en Thaipige !
af Susanne Pedersen At være supporter til romaratons er ved at udvikle sig til en hel livsstil. I hvert fald når man er supporter i Greve Roklub. Vi har jo i temmelig mange år nu, haft hold med til både Jysk Maraton og Karlebo Maraton. I år bestod holdet af Kim Boyborg, Asbjørn Adsersen og Søren Andersen (ARK).  Et stærk hold som allerede har bevist deres styrke og udholdenhed ved Jysk Maraton tidligere på sommeren. I Hadsund blev de nummer 2 selvom båden sprang læk da de manglede 33 km roning. De øsede simpelthen bare resten af vejen! Jeg er temmelig overbevist at de fleste hold ville have givet op. Nå men forventningerne var da også enorme da vi troppede op i Nivå. I år var supporter-styrken endnu større end tidligere idet Randi og Vandy også gerne ville se et vinderhold, Annette og jeg var der som så mange gange tidligere samt Nicolai, Trine og Mathias (Trines Kæreste).  Som supportere er det vores fornemmeste pligt at sørge for at holdet har det godt og får noget at spise inden de skal bruge alle deres kræfter. Bundbrædderne får en gang gaffa så de ikke sejler rundt i båden, hvis den tager vand ind osv osv. Midt om natten skal der laves pasta og kødsovs (uden løg så en vis herre ikke prutter for meget). Derudover skal båden gøres klar og ”trimmes” i pausen (dvs. tømmes for diverse ting og sager, efterses for fejl og mangler, samt lænses for evt. vand). Da holdet havde sat af fra broen, drog vi afsted til Rungsted Havn, hvor det er første mulighed for at få ”kontakt” med holdet. I år var det dog svært da de startede på et tidspunkt der gjorde at de passerede i mørke. Faktisk kunne man kun se en lysprik glide forbi i mørket. Skovhoved plejer også at være et godt sted hvor de også er tæt nok på til at vi kan se dem og heppe, men igen: For mørkt. Næste stop var Københavns Kanaler, her kunne man se holdene hele 2 gange. Herefter var der ikke andet for end at søge mod vendepunktet, nemlig ARK på Islands Brygge. Her har alle hold en times pause. Da vi ankommer er de lige landet ved broen og blevet modtaget af Vandy og Randi. Så er det tid for toiletbesøg og mad og drikke. Imens kravler jeg ned i båden og leder efter revner (det skulle jo nødigt gå som i Hadsund hvor de måtte øse). Næsten ikke noget vand, puha. Båden tømmes for tomme drikkedunke og andet unødigt fyld. Og så er den klar til de sidste km. Efter pausen ser de friske og veloplagte ud og ”bestiller” os til at stå i Vedbæk på et givent tidspunkt. Joh, der er skam tjek på hvornår man skal være hvor, hvis ellers tidsplanen holder.  Planen holdt og det var kun med nød og næppe at vi nåede at huje og råbe på dem før de var suset forbi. Så er der kun tilbage at stå parat i Nivå når de kommer i mål. Trippende rundt mellem broen og tavlen med mellemtider, er det ved at være spændende. De ligger lunt i svinget, MEN der er stadig ét hold der ikke er gået på vandet endnu. Møg-irriterende, for så ved man jo ikke om man har vundet eller hvad. Nå men jeg får da sagt til tidtagerne at vores hold helt bestem kommer ind kl. kvart i så de kan godt være klar. Denne gang var jeg dog lidt for rap i munden, for de kom ca. 10 minutter ”for sent”. Endelig var det blevet så lyst at vi kunne se at det var de rigtige vi heppede på og det gjorde vi, både højt og inderligt. Vel i land går de rundt og damper! Søren satte sig på en bænk og dampen stod op fra hans skuldre. Da Asbjørn kommer ud fra roklubben kan vi se at han også damper. Sjovt ser det ud. Efter en hurtig inspektion af tavlen kn vi se at selvet er i hus, og måske guld hvis ikke de sidste ”gumpetunge” er ræser-roere. Efter at roerene har sundet sig lidt og været i bad, får vi morgenmad efterfulgt at champagne og hjemmebag. Champagnen er en tradition vi indførte for at fejre at holdet havde gennemført, men på det sidste har vi været så heldige at kunne skåle for medaljer og pokaler. Så er det tid at sove! Vi kryber i soveposerne og forsøger at få noget søvn. Vistnok lykkedes det meget godt for de fleste, men personlig havde jeg svært ved at sove før jeg vidste, om det var sølv eller guld vi skulle fejre til feste om aftenen. Efter nogle timer kommer der lyde fra Asbjørn og Kim’s telt. ”Bjørnen” er vågnet. Som der pligtopfyldende supporter jeg er, spurgte jeg Asbjørn om der var noget han ville ha’. ”Gill-mad og en Thaipige til at danse på min ryg” lød svaret. Ja hvad gør man så?? Thaipiger er en mangelvare i Nivå, men grillmad burde kunne skaffes. Det viste sig at være næsten lige så svært, da grillen på havnen havde et temmelig begrænset udbud. Ja så var der ikke andet for end at køre ned til centeret og opstøve en grillbar. Som sagt så gjort. Altså sad vi og proppede os med grillmad ikke så længe før vi skulle til festmiddag sammen med alle de andre deltagere. Festligt var det da guldmedaljerne blev hængt om halsen på de gæve gutter og pokalerne blev overrakt.  Ja det blev til hele 2 pokaler, idet de også havde den bedste sammenlagte tid for Jysk Maraton og Karlebo Maraton. Hvordan fordeler man så pokalerne mellem 2 deltagende klubber? Efter noget sludren frem og tilbage blev det bestemt at MTU pokalen (den samlede) skal stå i Greve Roklub og Karlebo Pokalen skal stå i ARK. Der var jo hele 4 roere i båden! 2 greve-roere og 2 ARK-roere. (Asbjørn ror nemlig i begge klubber) Endnu en maraton-sæson er slut. Denne blev også Asbjørns sidste, da hans hofte nu er så slidt at det ikke er sjovt længere. Det er ingen skam at slutte på toppen. Fra os der har fulgt Jer i Alle årene skal her lyde et ”godt gået”. Jeg håber virkelig at Kim finder et hold så han kan forstsætte sine meriter. Og Asbjørn er der forhåbentlig for os andre der vil forsøge at ro Karlebo Maraton til næste år. Kan man ønske sig en bedre chef-træner end én der har gjort det SÅ godt SÅ mange gange? Se tilhørende galleri: Karlebo_2008 Ældre historierFerielangtur på Limfjorden - af Kim Boyborg |
||||||||||
Greve Roklub, Mosede Havnevej 20b, 2670 Mosede |
[ 22034 ]
|
