logo
Forside
Billeder Historier Klubbladet Gæstebog

Historier fra klubben

Se ældre historier...

UngdomsOutriggerskole i Sorø af Trine Pedersen
Der var 24 glade UROere til arangementet som Odense Roklub havde lagt lokaler, både og græsplæne til.

Til at starte med bliver vi vist rundt i klubhuset og vi finder vores telte. Reglerne bliver gennemgået og vi får at vide at vi skal på vandet allerede samme aften. Dejligt.

Aftenen efter vi har været på vandet blev der en chance til at snakke med de andre URO-ere og jeg finder ud af at jeg var den ældste, og det morede mig lidt at de alle var overaskede over jeg går i Gymnasiet.
Der var tilsyneladende mange der havde været med flere år i træk og kendte hinanden og lederne, det kan jo ikke betyde andet end at det er super fedt at være på Outriggerskole, det kan anbefales alle som kan lide at være på vandet.

Mandag forløber med formiddagsroning og eftermiddagsroning, lederne prøver så vidt muligt at placere URO-erne så alle lærer så meget som muligt, og får prøvet nogle ting som de måske ikke har prøvet før. Der er frivillig roning om aftenen, men der er dog ikke så mange der benytter sig af lejligheden da hænderne allerede gør lidt ondt og de første af mange vabler viser sig på håndfladerne, i stedet for roning, opholder størstedelen sig i klubbens opholdsstue, hvor der snakkes og fjolles.

Tirsdag foregår næsten på samme måde med undtagelse af de frygtede balanceøvelser:

Asbjørn klumrer lidt i det fra starten ved at tage ud i en ABSOLUT for lille båd, han fumler længe med fodsparket, mens David (anden leder) starter med at vise øvelserne, og man må sige han gjorde det godt, for han havde ikke været ude i en outrigger siden Outriggerskolen 2007.

De 4 øvelser:
- Slippe årene siddende - den nemmeste af øvelserne.
- Stå op i sculleren - ikke svært, det er værre når man skal til at slippe årerne.
- Årerne langs - heller ikke synderligt svært da man stadig kan holde balancen med årene.
- Hejse den ene åre, dvs. holde balancen med én åre mens man spænder havelågen op i den modsatte side og hejser den op mellem benene - dette var meget svært og der var flere der faldt i vandet under denne øvelse, jeg klarede det dog tørskoet og fik åren ned i havelågen igen.

Uhhh det var sjovt :D

Onsdag var anderledes fra de andre dage, for der skulle kun roes om formiddagen, her vælger Asbjørn at sætte min ene svivl den forkerte vej, med resultatet at åren graver utrolig meget, ikke sjovt. Så er det jo godt men havde balanceøvelserne fra tirsdag, for jeg skulle da bare tage åren ud af svivlen og vende svivlen om og sætte åren i igen. Det lyder nemmere end det er.
Af erfaring havde lederne lært at vi havde brug for lidt fritid om onsdagen, så de besluttede at vi alle sammen kunne tage en tur op til Odense by, så folk kunne købe det længe ventede slik (der blev ikke solgt slik i klubben, endnu).
Denne aften var der også frivillig roning om aftenen, hvor jeg hoppede i en sculler og roede 8 km i en dejlig stilhed som ikke findes bedre end på vandet om aftenen.

Torsdag var en speciel dag, for det var 8er dag, og hvis du der læser her ikke har prøvet det før, så har du noget at glæde dig til! Jeg har prøvet det én enkelt gang før, da jeg var 12 til Landsromotionsstævne i Svendborg. Jeg var ude i 8eren om formiddagen, og det var det helt rigtige tidspunkt for der skinnede solen, og gæstetræner Allan fra Humlebæk Roklub fik rigtig sat fut i den da han begyndte at kommandere med os, ikke at det var dårligt, for det var det sjoveste på hele turen og det var jeg ikke den eneste der syntes.
Eftermiddag skulle to hold ud i 8eren og de var så uheldige at få alt vandet på en gang, der var ikke én af os der var tørre da vi kom ind igen.
Den vådeste dag på hele turen.

Så kom vi til fredag som var sidste dag vi roede, der var formiddagsrroning som altid og eftermiddag blev der så holdt kaproning. Det var vældig underholdende at se på, for da jeg røg ud i alleførste runde kunne jeg se alle sammen som de kæmpede om at komme først i mål.
Sidste aften på lejren blev der lavet stor mexicansk middag med alt der hørte til, der blev overrakt medaljer og præmier til vinderholdene, derefter blev der festet helt indtil kl 2, hvor vi plejede at skulle sove kl 11.

Lørdag og sidste dag skulle der ryddes op og gøres rent, telte og tasker skulle pakkes ned. Endelig blev vi færdige og vi sagde farvel og ses til næste år, for der er mange der har tænkt sig at komme til næste år. Da det var tid blev taskerne proppet i en bil og vi skulle til stationen og hjem.

Da jeg er for gammel til at deltage til næste år, har jeg valgt at jeg vil tage med som leder.

24 UROere fik roet over 2000 km, hvor jeg roede 101 af dem!

Billederne er på vej til galleriet.


Ældre historier

Ferielangtur på Limfjorden - af Kim Boyborg
Prag - København i Inrigger (2009) - af Susanne Pedersen
Grill-mad og en Thaipige ! - af Susanne Pedersen
UngdomsOutriggerskole i Sorø - af Trine Pedersen
Ferielangtur Møn rundt - af Pernille Sahl
Jysk Maraton - af Asbjørn Adsersen
UngdomsVintertræf 2008 - af Kim Boyborg
Kerteminde Tur-Retur. - af Susanne Pedersen
Karlebo Marathon - af Anna Munck Laybourn
Fredensborg lokalavis skriver - af Asbjørn Adsersen
Oslo - Greve i en inrigger - af Kim Boyborg
Jysk Marathon - af Anna Munck Laybourn
Kanintur på Mølleåen. - af Kristian Brandt
Standerhejsning 2007 - af Kim Boyborg
Karlebo Marathon - af Kim Boyborg
Sjælland rundt 2006 - af Kim Boyborg
Langtur Roskilde fjord - af Kim Boyborg
Ungdomsvintertræf i Randers - af Anna Munck Laybourn
Rotur med fortrolig fauna - af Anna Munck Laybourn
Materielweekend - af Asbjørn Adsersen
Digital legeuge - af Kim Boyborg
Kanindåb - af Ulla Pedersen
Sommerferie-sjov i Ishøj Roklub. - af Susanne Pedersen
Åsnen Sverige langtur i kajak - af Kim Boyborg
Uddeling af kuverter - af Kim Boyborg
Bådbytning uden bølger - af Anna Munck Laybourn
Karlebo Marathon 2004 - af Kim Boyborg

Greve Roklub, Mosede Havnevej 20b, 2670 Mosede
Telefon: 43 60 19 15

[ 22025 ] Valid XHTML 1.0! Valid CSS!