 Forside |
|
|||||||||
Historier fra klubbenSe ældre historier...
Kerteminde Tur-Retur.
af Susanne Pedersen Det lyder jo ganske enkelt, og oprindeligt var det da også bare en lille smuttur til Fyn og tilbage igen der blev planlagt. Anledningen var DM i indendørsroning, Asbjørn ville gerne forbedre sin placering fra sidste år (bronze) og jeg ville selvfølgelig gerne med for at heppe (tænk hvis nu han vandt og jeg gik glip af det hele), så jeg var med som ”træner” (man må have en træner med på banen til at sidde bagved og give gode råd). Det flaskede sig sådan, at Lars Jungdal fra Grejsdalens Inriggervæft ringede og fortalte, at vor nye 4-åres inrigger nu var færdig og meget gerne måtte hentes lidt hurtigt, da han manglede plads. Hvad var dog mere nærliggende end at tage den med hjem, nu vi alligevel skulle over broen? Nu havde vi dog et lille problem: Min bil kan ikke trække traileren. Hvem kunne vi komme i tanker om, som var villig til at køre med os? SØREN! Han må da kunne overtales. Søren blev overtalt og turen planlagt. Nu var vi 3 personer der skulle til Vejle via Kerteminde og højt var humøret, da vi havde fået det hele planlagt. Faktisk følte vi os lidt som de 3 musketerer der havde den mission, at hjembringe den nye båd, og vi glædede os meget til at se den. Senere ringede bådebyggeren og fortalte at han havde en bekendt der alligevel skulle køre fra Vejle til Kerteminde, og gerne ville tage båden med hvis han fik lidt penge til benzin. LÆKKERT, så skulle vi ikke køre så langt, så det blev aftalt. Op til weekenden blev de 3 musketerer til 4, idet Annette ringede og spurgte om der var plads til én mere i bilen, hendes aftale var blevet aflyst og nu ville hun også gerne med. YES, selvfølgelig var der plads. Op til weekenden blæste det noget, så vi blev enige om, at tage soveposer med ”just i case” hvis du vi ”blæste inde” på Fyn. Jeg gik ind på Storebæltsbroens hjemmeside og tilmeldte mig ”varsels-SMS”, så får man en SMS hvis broen bliver lukket. Så var vi forberedte. Afgang Lørdag formiddag fra G.R. Bilen var fuld at forventning, højt humør, soveposer, frugt, chokolade og pasta-salat. Ordentlig mad skulle der til, Asbjørn skulle jo over og ”præstere”. Alt klappede, vi kom over broen og til Kerteminde, hvor vi mødte den flinke mand der skulle komme med vores båd. Det gav et lille sug i maven da vi så ham komme kørende ude på vejen: Tænk engang, NU skulle vi endelig have den båd vi bestilte for næsten 2 år siden! Båden blev beundret (gennem plastic) og lagt over på vor egen trailer. Den blev bundet nødtørftigt, og så måtte den ellers ligge dér og hygge sig lidt, for nu galdt det DM i Kerteminde Hallen (lige ovre på den anden side af vejen). Vi spadserede derover med køletasken og diverse udstyr, så Asbjørn kunne hente sit startkort. Mens han meldte sig ved ”start-bordet”, fandt jeg et bord ude i forhallen hvor vi kunne sidde og spise, og jeg gjorde klar med tallerkener og pasta-salat. Da Asbjørn kommer tilbage siger han: ”ja, vi er da i hvert fald kommet i god tid”. Vi må have set lidt undrende ud, for det var jo netop meningen at vi ville være der i god tid, så hvad var egentlig problemet?? Jow altså, problemet var, at vi var kommet EN HEL DAG for tidligt. Asbjørn skulle først ro om søndagen. (det skal lige bemærkes, at det skyldtes en fejl på en hjemmeside, det var IKKE Asbjørn der havde kigget forkert) Nu meldte der sig nogle blandede følelser, ærgrelse, latter, panik og meget andet i én stor pærevælling. Gode råd var dyre. Asbjørn skulle til barnedåb søndag formiddag, Søren havde lovet fruen at være hjemme om aftenen osv. osv. I nogle minutter var vi vist lidt handlingslammede: Hvad nu? Skulle vi bare tage hjem uden at se ”Bjørnen” ro DM? HELT ÆRLIGT ALTSÅ. Jeg foreslog at Anette og Søren kunne køre hjem med båden, og så skulle jeg nok blive til næste dag sammen med Asbjørn (skulle bare lige i Brugsen efter trusser og tandbørste) Så måtte vi enten få kørelejlighed hjem eller tage toget. Nå men vi spiste vores medbragte mad mens vi også tyggede lidt på situationen. Mange forslag blev vendt i luften, men Asbjørn var stadig lige knust: Træningen var planlagt så han toppede lørdag (faktisk var det hele ødelagt nu), Barnedåben SKULLE han bare hjem til og der var ikke dén ting der ikke var i vejen. Èn eller anden foreslog ham at ringe til sine venner (dem med barnedåben) og lodde stemningen lidt. Resultatet var, at de mente at SELVFØLGELIG skulle han ro DM, når nu han havde trænet så hårdt og så længe til det. GODT SÅ, nu gik turen til Brugsen efter de 3 T’er: Trusser Tandbørste og Tandpasta. Vi fik ”fedtet os ind” på noget aftensmad i Roklubben sammen med alle de andre DM-roere. Så var vi (næsten) klar til overnatning. Humøret var nu for opadgående, vi havde iværksat PLAN B og vi var rustede til overnatning, da vi fik lov at sove i Kerteminde Roklub på lånte luftmadrasser. Efter at have bundet båden ordentligt fast på traileren, fik vi tiden til at gå med at kigge på junior DM. Kors for nogle tider de lavede de unge mennesker, det var godt nok ikke for tøsedrenge de løb vi sad og kiggede på. Søren og Anette var ved at lægge an til afgang da en SMS tikkede ind på min mobil: ”Storebæltsbroen er lukket for lette køretøjer, forventes at vare til kl. 21.” NÅ! OK SÅ! Ja så måtte de jo få tiden til at gå i Kerteminde Roklub sammen med os andre, mens vi spiste og så Håndbold i TV. Stemningen var høj og det var noget så hyggeligt. Hen ad kl. 20 blev vi enige om, at de kunne da begynde at knappe traileren på og så stille og roligt liste mod broen. På med vanten og jakkerne og så ud på P-pladsen foran klubben. Søren bakker til og traileren bliver hægtet på: HVAD POKKER! Der var ikke lys på Traileren! Faktisk slog den sikringen hver gang Søren startede. Der var stoplys og blinklys, men ikke baglys og forlys. Hvad nu? Løs forbindelse, vand i systemet eller hvad …..? Søren og Asbjørn lå og rodede under traileren og kunne ikke finde ud af meget da det jo efterhånden var temmelig mørkt (og lige så koldt og vådt). Der blev kæmpet en brav kamp, men lige meget hjalp det: Det virkede altså bare ikke. Efterhånden var vi ved at være temmelig trætte og kolde. Det var jo ikke ligefrem gået efter bogen og vi havde været på farten siden morgenstunden. Mens de lå dér og rodede med lys kommer endnu en SMS: ”Storebæltsbroen er lukket for lette køretøjer, forventes åbnet igen kl. 23”. NU kunne det være nok for den dag. Det blev besluttet at indstille arbejdet og kæmpe videre søndag når det blev lyst. Idéerne var mange: Man kunne vel godt forsvare at købe nogle cykellygter og så liste hjem søndag i dagslyst??? Eller………. Det var nu tid at iværksætte en plan C: Søren og Anette blev også nødt til at overnatte. Nå vi gik til ro for natten og så måtte vi jo se på situationen med friske øjne søndag morgen. Søndag stod vi op med humøret i behold, nu var det jo lyst og Brugsen havde åbent så vi kunne købe cykellygter til hjemturen. Efter morgenmaden begav Anette og jeg os afsted mod Brugsen efter ”nødlygterne” og en Elefantbajer som Asbjørn inderligt ønskede sig efter DM. Det mente vi kun var ret og rimeligt efter alle strabadserne og flere måneders afholdenhed op til DM. Imens ville Gutterne så kæmpe videre med lyset på traileren. Inden vi nåede frem til Brugsen blev vi overhalet af ”drengene” som hujede ud af vinduer ”vi har fundet fejlen”. Jubiiiii og Yahooo hvor det gik nu. Vi sprang ind i bilen og alle 4 kørte nu på indkøb. Lidt ledning og samlemuffer skulle kunne klare problemet sammen med den medbragte gaffa. Cykellygterne blev droppet og alle var glade. Nu tog det ikke lang tid før problemet var klaret. Lettede og med god tid, begav vi os alle over til hallen for at se DM (Søren og Anette havde nu besluttet at de lige så godt kunne få DM med, når nu vi alligevel havde været der så længe). Nu begyndte sommerfuglene vist at flagre lidt i Asbjørns mave, tiden nærmede sig og nu havde han rent faktisk tid til at sidde og tænke på DM. Da tiden kom for opvarmning gik ”Bjørnen” og jeg til opvarmningshallen for at lægge taktik osv. På vej ind til start forsvandt Asbjørn ind på et toilet og jeg stod med trøje og drikkedunk og ventede…………………… og vente………………………… Havde han mon tænkt sig at blive derinde? Jeg begyndt at trippe lidt, tiden nærmede sig hastigt og Asbjørn var endnu ikke dukket op. NÅ PUHA, endelig kom han og vi gik til start lige tids nok til at se præmieoverrækkelsen for det tidligere løb. Jeg nåede lige at vinke til Anette gennem en åbning i hegnet. NU var spændingen altså næsten ikke til at holde ud. TÆNK nu hvis vi både skulle have medalje og båd med hjem! Så var det at Asbjørn fik sagt noget i stil med ” jeg er slet ikke oplagt til det hér, jeg toppede jo i går”. Det hele var noget rod og nerverne hjalp vist heller ikke på det. Jeg fik vist mumlet nogle opmuntrende ord; noget i stil med selvfølgelig kan du klare det og bla bla bla. Hvorefter Asbjørn fik sagt at jeg vist troede meget mere på det end ham (en diskussion vi også havde sidste år til DM-indendørs og til både Jysk Maraton og Karlebo). Der blev kaldt ind til herre veteran løbet og vi gik til bane 9. Jeg indstillede belastningen på maskinen og vi var KLAR.  Mentalt var jeg indstillet på råbe ørerne af ham så han blev totalt døv, det skulle i hvert fald ikke være på grund af manglende opbakning hvis ikke han kom hjem med noget om halsen. Annette havde fundet en plads på gulvet LIGE foran bane 9, så hun kunne kigge han i øjnene og opmuntre, mens jeg råbte ham i nakken, staklen var faktisk fanget i en ”knibtangsmanøvre”. Starten gik og Asbjørn var i sit es. Alt gik som det skulle og han indtog ret hurtigt førstepladsen og holdt den stort set hele vejen.  Faktisk havde jeg svært ved at finde på noget at råbe og skrige i nakken på ham så jeg lod ham ”bade sig” igennem de 2000 meter, næsten uden at sige noget. Asbjørn vandt i tiden 6.19.4.  Godt gået af én som havde sovet for lidt, ligget og frosset under en trailer, toppede dagen før og ikke var oplagt må man sige, hæ hæ.  Da Asbjørn havde ”nedvarmet” og været bad, fik vi en kop kaffe i Kerteminde Roklub med medbragt kage til, og sagde farvel til de flinke mennesker der havde hjulpet os så meget hele weekenden. Vi MÅ altså over og besøge dem til sommer, deres gæstfrihed kender ingen grænser. Nogle af os havde problemer med at komme ind i bilen da vi endnu ikke kunne få armene ned. Endelig begav vi os mod broen og hjemad mod Mosede Havn, med bilen tungt lastet af båd og guldmedalje. På vejen hjem var der ikke så meget at lave, så jeg sad og sendte sms’er til alle dem jeg kunne komme i tanke om, at nu var vi på vej med båden, hvis nogen skulle have lyst til at komme og se den. Og det var der sandelig nogen der havde lyst til. Randi, Vandy og Kim stod klar da vi ankom, Søren og Lise dukkede op, Anna kiggede forbi og Lene nåede det lige inden vi gik. Guld-medaljen blev fejret med champagne og båden blev beundret og befølt. Godt trætte og MEGET glade drog vi hver til sit. Sikke en masse minder man kan få med hjem efter bare én eneste weekend på den anden side af Storebæltsbroen. P.S. Søren og Vandy har lovet at ordne lyset på traileren så den bliver tip top i orden til den kommende rosæson. Se tilhørende galleri: DM_ergo_2008 Ældre historierFerielangtur på Limfjorden - af Kim Boyborg |
||||||||||
Greve Roklub, Mosede Havnevej 20b, 2670 Mosede |
[ 22086 ]
|
