logo
Forside
Billeder Historier Klubbladet Gæstebog

Historier fra klubben

Se ældre historier...

Karlebo Marathon 2004 af Kim Boyborg
Greve Roklub deltog med to hold i weekenden 27.-28. 8. og her kommer en øjenvidneskildring fra supporterne.

Pigerne (Anna, Minna og Charlotte) spiser i pausen i SAS Roklub. Det er bælgmørkt udenfor.

Susanne og jeg har i et par år snakket om at ville være supportere på denne marathon.
Vi blev fem i alt, Susanne, Annette, Trine, Nikolaj og Jette.
I år deltog to bådhold: Pigerne Anna, Charlotte og Minna, og drengene Kim, Asbjørn og Bent.
Løbet kunne startes kl. 20 fredag aften og der var så 24 timer til at fuldføre. Men på grund af vejret blev det over midnat. Det ene hold startede ca. kl. 01 og det andet hold kl. 02.
Vi var stand by ved telefonerne fra kl. 20 for at være klar når Asbjørn ringede om starttiderne.
Ved 04 tiden var vi i roklubben SAS for at tage imod vores både når de kom ind til pause. Vi havde tørt tøj m.m., varm kaffe og te med til vores friske roere. Det var dejligt at tage imod dem. Kors hvor var de sultne. En lille times tid senere kunne vi vinke farvel igen.

Så kørte vi til Hellerup og købte morgenbrød hos en bager, tog ned på Charlottenlundfortet, fandt en bænk, hvor vi spiste morgenmad og nød det dejlige solskinsvejr, udsigten over Øresund og alle de friske morgenløbere og morgenbadere, mens vi samtidig spejdede ud over vandet for om vi kunne se nogle af deltagerne ro forbi. Det kunne vi med kikkert, men ikke hvem det var.
Vi var lige oppe og se kanonerne på fortet inden vi tog videre.

Vi ville tage til den næste havn, hvor der blev taget mellemtider, men der var en snakken og en råhyggen i bilen, så pludselig var vi i Karlebo Roklub. Der kunne vi kun vente på vores roere. Vi spejdede og spejdede med kikkerter, og pludselig var det vores ene båd vi kunne se; vi gik ud på molen og vinkede med flag, som overraskelse. Det gjorde vi med begge både - og så lige da Ishøj kom ind også, vi er jo naboer.

Da alle var tjekket ind, samlede vi supportere vores greveroere og inviterede Ishøjs roere med og serverede champagne (i rigtige champagneglas) - vi havde da også lidt snacks. Det skulle være en overraskelse og det blev det også.
Vi fik taget et udvidet gruppebillede med Ishøj og det blev rigtig godt. Og så kunne de gå i bad og pakke trailere og sådan. Pigerne var smuttet hen i teltet og lå og sov.

Jette blev der, hun skulle med til festen om aftenen (sammen med Kim) og da vi havde taget oceaner af alt med i bilen, kunne vi låne hende sovepose og noget til underlag til natten, så hun ikke skulle hjem og derop igen.
Vi havde en rigtig god nat/dag og vi var stolte af vores seks greveroere.
Godt gået

Klokken var efterhånden blevet noget over middag, og vi var ved at blive lidt trætte. Der blev hurtigt meget stille på bagsædet da vi kørte (Trine og Nikolaj). Både Susanne og jeg kunne også mærke trætheden melde sig, og de sidste fem km, hvor jeg var alene i bilen, skulle jeg virkelig tage mig sammen, for ikke at sløve hen. Det blev til fire timers middagssøvn, kun afbrudt efter to timer, da en glad Asbjørn ringede for at fortælle deres tider. Undskyld Asbjørn hvis jeg lød lidt træt.
Annette

Broncemedalje til pigerne
Tiderne skal lige nævnes. Pigerne blev nummer tre i tiden 8 timer og 55 minutter. Drengene kom ind på en flot fjerdeplads - men næsten to timer hurtigere - i tiden 7 timer og 7 minutter.

Se tilhørende galleri: Karlebo_2004

Ældre historier

Ferielangtur på Limfjorden - af Kim Boyborg
Prag - København i Inrigger (2009) - af Susanne Pedersen
Grill-mad og en Thaipige ! - af Susanne Pedersen
UngdomsOutriggerskole i Sorø - af Trine Pedersen
Ferielangtur Møn rundt - af Pernille Sahl
Jysk Maraton - af Asbjørn Adsersen
UngdomsVintertræf 2008 - af Kim Boyborg
Kerteminde Tur-Retur. - af Susanne Pedersen
Karlebo Marathon - af Anna Munck Laybourn
Fredensborg lokalavis skriver - af Asbjørn Adsersen
Oslo - Greve i en inrigger - af Kim Boyborg
Jysk Marathon - af Anna Munck Laybourn
Kanintur på Mølleåen. - af Kristian Brandt
Standerhejsning 2007 - af Kim Boyborg
Karlebo Marathon - af Kim Boyborg
Sjælland rundt 2006 - af Kim Boyborg
Langtur Roskilde fjord - af Kim Boyborg
Ungdomsvintertræf i Randers - af Anna Munck Laybourn
Rotur med fortrolig fauna - af Anna Munck Laybourn
Materielweekend - af Asbjørn Adsersen
Digital legeuge - af Kim Boyborg
Kanindåb - af Ulla Pedersen
Sommerferie-sjov i Ishøj Roklub. - af Susanne Pedersen
Åsnen Sverige langtur i kajak - af Kim Boyborg
Uddeling af kuverter - af Kim Boyborg
Bådbytning uden bølger - af Anna Munck Laybourn
Karlebo Marathon 2004 - af Kim Boyborg

Greve Roklub, Mosede Havnevej 20b, 2670 Mosede
Telefon: 43 60 19 15

[ 22027 ] Valid XHTML 1.0! Valid CSS!